Haveprojekter på vej
Sponsoreret af designme.dk
Foråret er for alvor ved at bide sig fast, og det kan mærkes på humøret. Det kribler i fingrene for at komme igang med nye projekter, og for mit vedkommende så står den på haveprojekter! Jeg er nemlig så priviligeret, at vi har en lille have – den er lille, men den er der. Så i løbet af foråret skal der laves terrasse, plantes hæk og jeg skal have fat i en masse lækre udendørsplanter.
Designme.dk har et fantastisk udvalg på deres webshops, som jeg kunne bruge alle mine havepenge på. Der er alt fra flotte urtepotter, vandkander, lanterner og alverdens fine sager, som ville gøre sig godt i enhver have. Jeg har fået fat i en Ferm Living lanterne og urtepotte fra webshoppen, som begge skal med ud i det fri, når haven ellers er klar. Så skal den (forhåbentlig) stå på lune sommeraftener med stearinlys og en masse grønne planter. Er jeg den eneste der ikke kan vente meget længere på det?
Det skal bare komme nu, foråret – og blive der! Jeg vil også i gang med haveprojekterne og terrasseafslapning!