7 DU IKKE VIDSTE OM MIG – Hverdagsguf
VIND EN SUND SNACKBOX

7 DU IKKE VIDSTE OM MIG

De sociale medier er somme tider noget af et opstillet glansbillede, så derfor synes jeg det kunne være sjovt for jer, at komme lidt bag facaden på mig. I hvert fald vil jeg fortælle 7 ting om mig selv, som er lidt skøre og lidt gakkede, som karakterisere mig eller ting som jeg har oplevet igennem livet.

  1. Forleden fik jeg et spørgsmål fra min kollega, som spurgte “Er der nogensinde beskidt hjemme hos dig?”. Ja for pokker! Selvfølgelig kan der være beskidt! Jeg var lige ved at dø af grin, men et eller andet sted, forstår jeg godt hvor spørgsmålet kommer fra. Det hele ser jo så fint ud, men bare rolig – bag kameraet er det ikke altid lige fint.
  2. Jeg har en eller anden skjult samlermani, når det kommer til lysestager, uden at jeg egentlig helt er bevidst omkring det. Sidst jeg talte havde jeg 27 af slagsen. Men okay, hvem kan ikke godt lide en flot lysestage?
  3. Folk bliver tit overraskede når jeg siger, at jeg kommer fra Silkeborg. Min accent skulle nemlig være rimelig Københavnsk (det synes jeg bare ikke selv), men så skal de være glade for, at de ikke hørte mig snakke lige da jeg flyttede herover. Der var jeg VIRKELIG slem, til at suge accenten til mig – specielt når jeg fik et par øl indenbors!
  4. Når jeg flytter rundt på mine ting, så sker det oftest om aftenen. Sidste gang jeg flyttede noget, var en aften hvor vores sofa liiige skulle vendes 90 grader, og så skulle TV, lamper og alt i stuen pludselig rykkes med.
  5. I et halvt års tid efter jeg var fyldt 23, gik jeg og troede jeg stadig var 22. Jeg var vitterligt overbevist om det! Jeg ved ikke hvorfor, men til en familiefødselsdag kom vi til at snakke om det, hvor min kæreste sagde “jamen du er da 23??” Når ja, det var jeg da egentlig også. Der gik det op for mig, at jeg også havde skrevet det i en jobansøgning. Den fik jeg så heller aldrig svar på – mon det var derfor?
  6. Da min kæreste og jeg flyttede sammen for 1,5 år siden, fik jeg at vide, at jeg måtte have det antal planter, som jeg nu havde slæbt med mig til vores fælles lejlighed. Men på mystisk vis, har jeg fået sneget mange flere planter ind end planlagt. Jeg tror han har opgivet at holde tal på dem!
  7. Siden jeg var barn drømte jeg altid om, at jeg gerne ville være arkitekt. Det der med at tegne huse var nemlig lige mig – derfor spillede jeg utrolig meget Sims! Jeg brugte rigtig meget tid på at tegne husene til mine familier, og med intensionerne om at de skulle blive gamle og få et stort stamtræ, gik altid i vasken. Den var stensikker! Min arkitektdrøm blev dog slukket, da jeg var færdig på gymnasiet og søgte ind på skolen to gange forgæves. Så tog jeg et forberedelseskursus, og fandt ud af det slet ikke var mig! Så tilbage til Sims med mig.

2017_04_03_ane_mathias0133Foto: Ane Cecilie Krogh

 

2 kommentarer

  • Samler ikke på noget, men ville også være arkitekt som barn – bare før Sims, dvs. med LEGO:)

    BLev teolog med speciale i etik, embedsmand og meget andet. Sidder og forsker i politik og etik og overvejer akut Sims eller LEGO:)

    Din kæreste er rummelig m.h.t. planter eller måske bare distræt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathias Meldgaard

      Det må vidst være ret typisk for folk, som har en kreativ tilgang til bolig! Lyder spændende med den nye vej 😊

      Ja, han er heldigvis ret medgørlig. Måske det hænger lidt sammen med, at jeg går så meget op i det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

VIND EN SUND SNACKBOX